Marsvin til salg hos Ridgecraft Abys

Velkommen til siden for Ridgecraft Abys - passioneret opdræt af Abyssinier marsvin. Jeg fokuserer på kvalitet, sundhed og godt temperament.

Hvis du overvejer at anskaffe dig en abyssinier eller flere, kan du se nederst på siden, hvem der er klar til at flytte hjemmefra.

Sundhed og trivsel i fokus

Som registreret opdrætter hos Dansk Marsvineklub følger Ridgecraft Abys alle anbefalinger for hold og salg af marsvineunger. Vi sikrer, at alle unger vejer mindst 300 gram og er mindst 4 uger gamle, før de sælges. Marsvin er højt sociale flokdyr, og skal derfor holdes parvis som minimum.

Alle unger fra Ridgecraft Abys har stamtavle, så du kan se deres baggrund og de kan udstilles hos Dansk Marsvineklub og Dansk Marsvineforening. Du får også informationsfoldere og en lille pose foder med til den første uge.  Bemærk: Afhentning eller transport arrangeres altid af køber.