top of page
RIDGECRAFT er registreret opdrætter hos Dansk Marsvineklub og opdrættet følger regler for hold og salg af marsvineunger anbefalet af Dansk Marsvineklub. Det betyder at marsvineunger skal veje mindst 300 gram og være mindst 4 uger gamle, når de sælges, for at give dem en så god og sund start på livet som muligt.
Marsvin er flokdyr og bør som minimum holdes parvis; det kan være to hanner (hvis de er vokset op sammen) eller to hunner. Hvis du er i tvivl om køns-bestemmelse af det dyr, du har i forvejen, hjælper jeg gerne via foto.
Jeg sælger ikke marsvin til børn med mindre forældrene er 100% bevidste om det er deres ansvar at fodre, vande og skifte. Marsvin bliver sjove og kælne, når de er i hænder hver dag, men de har et fint liv, hvis bare der er en marsvine-ven i buret!
Der medfølger stamtavle på alle unger fra RIDGECRAFT, så de kan udstilles hos dansk Marsvineklub og Dansk Marsvineforening. Stamtavlerne leveres oftest på mail og senest 8 uger efter overdragelsen.
Du får informations-foldere og en lille pose foder til den første uge, så overgangen til det nye hjem bliver så trygt som muligt for marsvinet.
OBS - det er altid køber, der afhenter eller arrangerer transporten!
bottom of page